Derfor må du ikke lade din hund smage din is

Nils Würtzenfeld

339 uger siden

|

25/06/2018
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sommeren er over os, men selvom din hund har det varmt, bør I ikke dele en ispind.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Findes der noget mere forfriskende på en varm sommerdag end en kold is til at få temperaturen ned?

Næppe - og derfor er der også mange danskere, der i disse dage nyder en pind-is, en vaffel eller et bæger med kølige iskugler.

Blandt disse danskere er også hundejere, der helt sikkert har prøvet at dele deres kølige oplevelse med menneskets bedste ven - hunden. For når solen bager ned og Fidos tunge hænger langt ud af munden, så er det jo nærliggende at lade din firbenede følgesvend gnaske det sidste af ispinden eller slikke bægret færdigt.

Men det er faktisk en rigtig dårlig idé. Det skriver avisen Metro.

For selvom is ikke er decideret livsfarligt for hunde, så har dit logrende kæledyr bestemt ikke godt af den populære sommer-nydelse. Det skyldes, at hunde ikke er i stand til at optage laktose på samme måde som vi mennesker.

Det betyder, at hvis din hund spiser for mange mejeriprodukter, vil det kunne resultere i mavesmerter, diarré og endda allergiske reaktioner, der får deres pels til at klø.

- Med dette varme vejr er det svært at holde sig fra ens yndlings sommerretter. Så når vi griller og spiser udenfor, er det meget vigtigt, at vores hunde ikke får poterne i noget, der kan ødelægge deres fordøjelsessystem, forklarer en talsperson fra organisationen The Dogs Trust.

Her advarer man især mod, at en sommer-is bør spises af hundens ejer og ikke af hunden.

- Selvom vi alle elsker is, så er det bedst, at vi ikke deler den med vores hunde, da laktose kan føre til dårlig mave (for din hund, red.) ligesom kalorierne medvirker til overvægt, lyder advarslen.

Udover is forklarer talspersonen, at mange rester fra vores sommermåltider også kan være skadelige for vores hund.

- Man skal også holde øje med det fristende smør, der sidder tilbage på en majskolbe eller rester på tallerkenen som eksempelvis frugtkerner, da de kan forårsage tarmproblemer, lyder det.

Hos hunde-organisationen slår man fast, at man ikke behøver at afholde sin hund fra alle ens rester, men at man bør tænke sig godt om, før man forkæler den med noget af vores mad.

Symptomer - Dagens.dk har lavet en guide over alt fra ADHD symptomer til tegn på stress.