Derfor forsøgte Peter Madsen at flygte

Henrik Rothenbücher

217 uger siden

|

21/10/2020
Indland
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nu fortæller Peter Madsens forsvarer, hvorfor livstidsfangen forsøgte at flygte fra Herstedvester fængsel i går.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var højspændt drama i går, da Peter Madsen lykkedes med at flygte fra Herstedvester Fængsel. Heldigvis blev Peter Madsen pågrebet ganske kort tid efter, og efter et grundlovsforhør skal den livstidsdømte morder varetægtsfængsles.

Det helt store spørgsmål har dog været, hvorfor Peter Madsen ville flygte fra Herstedvester fængsel, og det sætter Peter Madsens forsvarsadvokat nu ord på.

“Det er svært for ham at slippe udenom, hvad der er foregået. Han har forklaret, at han var træt af de restriktioner, der var i fængslet - eksempelvis kommunikation og den slags. Men nu kommer der jo nok bare mere af den slags,” lyder det fra forsvarsadvokaten ifølge B.T.

Alligevel ikke sikkert, at der var en medhjælper

Tidligere på dagen kom det frem, at Peter Madsen angiveligt skulle have fået hjælp til at flygte. Det stod først og fremmest fast, da Peter Madsen erkendte sig skyldig i seks forhold, hvor et af dem var, at han var flygtet med hjælp fra en eller flere.

Nu fortæller forsvarsadvokaten dog, at Peter Madsen ikke erkender, at der har været en medgerningsmand.

Hans forsvarer oplyser således, at Peter Madsen erkendte i retsmødet, men at han ikke har erkendt, at der skulle være andre medgerningsmænd. Derfor er det altså ikke sikkert, at Peter Madsen har fået hjælp af andre udefra.