Dennis Knudsen blev idømt 40 dages fængselsstraf: Nu afslører han hvor mange penge sagen kostede ham

Emil Martesen

50 uger siden

|

05/01/2024
Indland
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Det bliver en dyr omgang for Dennis Knudsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har ikke været meget at skrive hjem om for den kendte frisør og stylist, Dennis Knudsen, der i den seneste tid har fyldt meget i medierne.

Og det er da heller ikke ligefrem god læsning for Dennis Knudsen, når han lader øjnene hvile ned over de samlede omkostninger han skal betale med henblik på sagen.

Der er ikke mange danskere, der efterhånden ikke er bekendte med sagen ved Molslinjens færgeleje i Aarhus, hvor han tabte hovedet og kørte sin store Audi Q7 ind i færgebommen for at komme ombord, selvom han var kommet for sent.

Flere ansatte følte sig i fare, da Dennis Knudsen fik sin nedsmeltning, og der var tilsyneladende noget om snakken, da han endte med at blive dømt for fareforvoldelse, som resulterede i, at han fik en betinget dom på 40 dage for sin vanvidskørsel.

Det skriver Ekstra Bladet.

Sagen har også rejst spørgsmål om de økonomiske konsekvenser, det har eller kommer til at få for Dennis Knudsen, der tidligere har nydt stor succes og omsætning fra sin virksomhed og kendte kunder. 

Han anslår selv de samlede omkostninger relateret til sagen, herunder advokatudgifter, tabet af sin leasede bil og omkostninger til at generhverve sit kørekort, til at overstige 600.000 kroner, hvorfor det ikke ligefrem var en billig nedsmeltning, han fik:

“Hvem har råd til det? Det er rigtig mange penge som enlig forsørger til tre børn. Jeg skal da ud og arbejde hårdt igen, altså. Det hele er ikke afgjort endnu med sagsomkostningerne, men i alt bliver det over 600.000 kroner”, lyder det fra Dennis Knudsen.

Så sent som i går valgte han ikke at anke sin dom, men blot at acceptere den. Alligevel har han lidt svært ved at se, hvordan konsekvenserne endte på det niveau, de gjorde:

“Jeg har ikke forstand på retssystemet eller juraen. Men jeg havde da håbet på, at jeg var blevet frikendt. Jeg accepterer, at jeg er dømt for overtrædelse af færdselsloven. Men jeg har stadig svært ved at se, at det, jeg lavede, skulle være vanvidskørsel, og at de tager min bil - det må jeg indrømme".