Den danske kvinde gav et skrabelod væk: Kort efter var det utænkelige sket

Jesper Bengtson

83 uger siden

|

18/05/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Skrabeloddet viste sig at have en kæmpe værdi.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En sønderjysk kvinde fik ikke bare hygge, æg, sild og snaps ud af det, da hun for noget tid siden var til påskefrokost med en gruppe gamle venner.

”Vi er en gruppe, der har været venner i mange år, som var til påskefrokost. En af mine veninder havde så hentet Mini Quick-skrabelodder i Føtex, som hun delte ud til os. Det var i stedet for et påskeæg. Og jeg trak som den sidste... og så var der 100.000 kroner på,” fortæller kvinden.

Det er ikke første gang, at veninden har uddelt skrabelodder til selskabet, men det er første gang, at der bliver vundet så stor en gevinst, og det satte sit præg på festen.

”Vi skrabede dem alle sammen samtidigt og lavede lidt fis med det. Vi var enige om, at det man vandt, det var ens eget. 

Så var der en, der sagde ’Øv, er det ikke noget med, at man skal have fire ens. Jeg har kun tre, tøhø’. Så svarede jeg: Jeg har også tre ens… ’Nå, hvad har du så?’ Jeg har 100.000...” fortæller kvinden.

”Folk spurgte bare ’hvad? Nej? Lad mig se! Og tillykke! Alle var glade på mine vegne, haha. Jeg spurgte min veninde, hvordan hun havde det med, at jeg nu havde vundet 100.000 kroner, men det havde hun det nu fint med. Og hun sagde, at hun ville gøre det igen,” fortæller kvinden.

Kvinden fortæller, at pengene er rigtigt rare at få, for hun og kæresten er ved at renovere et hus, og det kan man godt bruge et tilskud til. 

Hun lover dog også, at nogle af pengene skal gå til en storbyferie. Og hun vil invitere veninden, som købte skrabeloddet, med på turen.

”Så skal vi skal på sightseeing og shoppe og have det hyggeligt,” fortæller hun.

Hun mener nok, at de 100.000 kroner hurtigt får ben at gå på – men det gør ikke så meget, for det føles stadig rigtigt godt at vinde:

”Det føles faktisk som om, jeg har vundet en million,” griner hun.