Den 1. maj sker det: TV 2 overrasker med stor nyhed

Emil Martesen

86 uger siden

|

27/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2 overrasker med en stor nyhed, der gælder fra den 1. maj.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har netop set dagens lys, at TV 2 styrker sin streamingtjeneste yderligere med et omfattende skandinavisk og internationalt kvalitetskatalog fra C More inklusive et stort antal nyere film og serier, det bedste britiske drama fra BritBox samt et stærkt børnekatalog fra SF Kids. 

Og der er altså god grund til at klappe lidt ekstra i hænderne, hvis du ejer en konto på TV 2 Play. 

Danskerne kan nemlig inden længe se frem til endnu mere kvalitetsindhold og flere valgmuligheder på TV 2 Play, når C Mores store indholdskatalog fra 1. maj 2023 rykker ind på tjenesten. Aftalen mellem TV 2 og C More er en del af TV 2s strategi om at styrke TV 2 Play og dermed indfri ambitionen om 'TV 2 Play til alle' og 1,3 mio. abonnenter i 2025. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse

Lotte Lindegaard, indholdsdirektør på TV 2, lægger heller ikke skjul på, at kombinatioen af de danske og udenlandske indhold er vigtigt: 

“Kombinationen af det danske og udenlandske indhold er vigtig, fordi langt de fleste af os efterspørger begge dele. På toppen af det danske indhold kan vi nu give vores abonnenter et samlet tilbud, der også tilfredsstiller appetitten på udenlandsk fiktion og serier. Så hvis man ikke kan få nok af ’Barnaby’, ’Beck’, ’Downton Abbey’ og alle de andre store titler, så samler vi nu det hele på Play. Med andre ord kan man fremover se både den amerikanske, den britiske og den skandinaviske fiktion, og oveni kommer så også det skønne børneindhold, som rummer alt fra ’Gurli Gris’ til en lang række titler fra det stærke svenske Astrid Lindgren-katalog”. 

Og størstedelen af C More-indholdet bliver da også tilgængeligt for alle TV 2 Plays direkte kunder, mens adgangen til BritBox kræver, at man abonnerer på enten 'Favorit'- eller 'Favorit + Sport'-pakken: 

“Med aftalen øger vi vores indholdstilbud på TV 2 Play med tæt ved 10.000 stykker indhold og flere ikoniske indholdsbrands, og dermed gør vi det endnu mere attraktivt at abonnere på TV 2 Play. Derfor er aftalen en vigtig milepæl for os i konkurrencen om at kunne tilbyde en komplet streamingtjeneste, der er relevant for alle danskere. Vi glæder os til at folde tjenesten ud for vores mange kunder og til at give C More-kataloget et endnu større publikum i de kommende år”, siger Stig Møller Christensen, kommerciel direktør på TV 2.

Stærk position i Norden

Aftalen med TV 2 Play cementerer C Mores position i Norden, hvor tjenesten også samarbejder med de største kommercielle broadcastere i de andre nordiske lande - TV4 i Sverige, TV2 i Norge og MTV3 i Finland: 

“Det er ingen hemmelighed, at der er hård kamp om kunderne på det danske streamingmarked. Derfor er vi ekstra glade for denne nye distributionsaftale med TV 2. Jeg er overbevist om, at C Mores stærke udvalg af krimiserier og andet gode indhold vil få mange fans på TV 2 Play, siger Jens Andreasen, Head of C More Danmark. 

Læs mere om C More på TV 2 Play her