Danskerne SKAL have deres penge retur

Henrik Rothenbücher

239 uger siden

|

26/05/2020
Indland
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Rigtig mange danskere venter stadig på, om de får lov til at få deres penge tilbage eller ej. Står det til EU, så skal danskerne have deres penge, og derfor bør der komme en afklaring i denne uge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan ikke undgås, at der kommer til at ske fejl, når et helt land bliver ramt af en virus uden den store varsel.

En af de fejl der blandt andet er blevet begået i Danmark, er, at Erhvervsminister Simon Kollerup for to uger siden meldte ud, at rejsebranchen skulle have lov til at suspendere forbrugernes rettigheder, som er blevet fastsat af EU, og i stedet ville de have lov til at udstede vouchers.

Mange danskere sidder derfor fortsat og venter på deres penge, som de skulle have haft fra en aflyser ferie, og står det til erhvervsministeren, så kommer de slet ikke.

EU kan straffe Danmark

EU er dog langt fra enige med den danske minister, og han kan ikke bare gå ud og underkende deres regler. Derfor sendte EU’s justitskommissær, Didier Reynders og transportkommissær, Adina Valean et brev ud til samtlige lande i EU, hvor de meddelte, at det man eksempelvis forsøger på i Danmark ikke er acceptabelt.

Selvom landene i EU sagtens kan lave deres egne regler, så er det sjældent en god ide at gå imod fællesskabet i EU. Derfor forventes det også, at der kommer konsekvenser, hvis Simon Kollerup og Co. holder fast i, at rejsebrachen kan nøjes med at udstede tilgodebevis til danskerne i stedet for at give dem deres penge retur.

“Det indeholdt også en indikation af, at vi vil overveje at indlede en sag om overtrædelse af loven, hvis medlemsstater ikke meget hurtigt overholder gældende EU-lov,” lyder det fra EU’s konkurrencekommission til B.T.

Der forventes at komme en endelig afklaring i løbet af denne uge, og dermed vil danskerne også få svar på, om de får deres penge eller ej. Ifølge EU skal danskerne dog have penge tilbage.