Dansker vinder kæmpe gevinst i Eurojackpot: Men det var ikke den eneste gevinst på kuponen

Nicolai Steinicke

85 uger siden

|

03/05/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En andenplads kan være guld værd, hvis man vinder den i Eurojackpot.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I lotteriet med de største gevinster - Eurojackpot - gjorde en dansker sig bemærket ved aftenens trækning.

Personen, der kommer fra et af Københavns brokvarterer, var nemlig den eneste europæer, der ramte 5+1 rigtige, hvilket sikrer andenpræmien og udløser en gevinst på intet mindre end 5.564.960 kroner.

Den heldige vinder havde spillet 10 rækker via mobilen, og faktisk er det ikke kun andenpræmien, den heldige dansker stikker afsted med. Bag de magiske 10 spillede rækker gemmer der sig en endnu en gevinst på 110 kr. Det sikrer altså aftenens vinder en total gevinst på 5.565.070 skattefrie kroner.

”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Den heldige dansker var faktisk ikke den eneste europæer, der ved aftenens Eurojackpot-trækning løb med opmærksomheden. En umanerligt heldig spiller fra Polen ramte nemlig jackpot med 5+2 rigtige, hvilket udløste førstepræmien på vanvittige 86.508.892 kr.

Puljen til fredagens Eurojackpot-trækning er derfor tilbage på startsummen, som dog er på hele 63 mio. kr. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med den heldige, danske vinder.

Vindertal tirsdag uge 18:

11, 12, 13, 23, 26

Stjernetal tirsdag uge 18:

11, 12