Dansk museum afslører: Vi bruger 1-2 liter glidecreme om dagen

Mathias Madsen

10 uger siden

|

08/10/2024
Indland
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Et dansk museum har afsløret, at de bruger flere liter glidecreme om dagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge Danmarks Statistik findes der hele 355 museer rundt omkring i Danmark.

Listen tæller alt fra store og velbesøgte museer som Louisiana Museum of Modern Art, Den Gamle By, Aros Kunstmuseum og Moesgaard Museum til små og ikke så kendte museer som Antikmuseet i Aarhus, Danmarks Flymuseum i Stauning, Veteranbilværkstedsmuseet i Alingåbro og Den Gamle Smedje på Tunø.

Uanset størrelsen så er der formentlig ingen af de førnævnte museer, som gør synderligt meget brug af glidecreme, men det er der faktisk mindst ét museum i Danmark, der gør.

Selvom man skulle tro, at det var et museum i stil med Museum Erotica, der lå i København, men som i dag er lukket, der bar titlen for at gøre brug af mest glidecreme, så er det faktisk formentlig et museum, som har familier og børn som målgruppe, der tager titlen.

Det såkaldte science center Experimentarium, som ligger i Hellerup, og som inviterer særligt børn til at lære gennem leg, gør nemlig brug af overraskende store mængder glidecreme hver eneste dag.

Det har museet selv afsløret i en video, som er blevet delt på det sociale medie Facebook.

Heri forklarer én af museets ansatte, at de faktisk bruger 1-2 liter af det glatte stads hver eneste dag, men det bliver ikke brugt til det, som det er skabt til - bare rolig!

Experimentarium bruger nemlig de store mængder glidecreme til at lave deres helt egen sæbebobleblanding, som bruges på museet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Opskrift

Hvis man selv vil lave sæbeboblevand med Experimentariums opskrift, skal man bruge 2 liter koldt vand, 1 dl opvaskemiddel og "selvfølgelig glidecreme," som det står beskrevet i opslaget.

Mængden af glidecreme er dog hemmelig.

"[...] Her må i prøve jer frem med mængden, så vores opskrift forbliver lidt hemmelig. Vi kan dog røbe, at Experimentarium dagligt bruger 1-2 liter glidecreme til vores sæbeboblevand [...]," lyder det således.

God fornøjelse!