Dansk kendis gør grin med Mette Frederiksen: “Jeg har fået en mink-app”

Julie Møller

164 uger siden

|

29/10/2021
Indland
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
I en video på Facebook vælger komikeren nu at gøre grin med statsministerens forklaring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Jeg er blevet rådgivet i Statsministeriet til af sikkerhedshensyn at have automatisk sletning af mine sms'er slået til, og det har jeg valgt at efterleve.”

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen torsdag, da hun blev spurgt ind til mink-sagen. Her fortalte Mette Frederiksen også, at hun ikke ville “gå ind i konkrete og tekniske spørgsmål.” 

Tilbage i november blev det besluttet at slå alle mink ihjel, og Mette Frederiksens sms’er fra de afgørende dage er ikke længere tilgængelige, har hun tidligere forklaret på ugen.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Denne påstand er der dog flere eksperter, der stiller spørgsmålstegn ved. Det skriver TV 2 blandt andet.

“De er sgu blevet slettet"

På Facebook vælger komikeren Uffe Holm nu at gøre grin med statsministerens forklaring. I en video kan man se Uffe Holm i samtale med sin kone, der vil vide, hvornår han kom hjem aftenen forinden. Det har han dog svært ved at svare på.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

“Det er et meget konkret og teknisk spørgsmål, det kan jeg simpelthen ikke svare på. Jeg ved, jeg har sendt dig nogle sms’er, hvor jeg forklarede, hvad der skulle ske,” lyder det fra Uffe Holm.

Men det er ikke nemt at finde sms’erne på sin telefon.

“De er sgu blevet slettet. Det er af sikkerhedsmæssige grunde. Jeg har fået sådan en mink-app,” forklarer han i videoen, som du kan se i den fulde længde her: 

Videoen har i skrivende stund over 5.000 likes, og over 3.500 personer har valgt at dele komikerens video på Facebook.