Danmarks Statistik: Så meget har coronavirus kostet statskassen

Mathias Nielsen

158 uger siden

|

07/12/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Danmarks statistik kommer nu med et konkret tal på hvad coronavirus har kostet indtil nu, og det er store tal.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Corona har været her der og alle vegne siden virussen for alvor gik i udbrud på dansk jord i marts 2020.

Man nåede i sommeren/efteråret lige kort at ane en hverdag uden restriktioner og høj smitte før den igen vendte tilbage i fuld vigør.

Den nuværende situation anses af flere for at være stærkt bekymrende, fordi omicron-varianten smitter i højere grad en delta, som ellers har været den store fjende siden sin udbredelse tidligere på året.

En hverdag med corona er selvsagt omkostelig.

Dels har to nedlukninger haft konsekvenser for virksomhederne, men ikke mindst staten, som har måtte optage lån for at kunne udbyde hjælpepakker til de nedlukkede virksomheder.

Derudover, så har indtægterne på skatter og afgtifter fra virksomhederne også været nedsat under nedlukningerne. En massiv testkapacitet har også kostet en god sum på kistebunden, så beløbet løber hurtigt op.

80,1 mia. kr. Det er det tal, som ifølge Danmarks Statisik kan henholdes til de direkte og identificérbare COVID-19-relaterede udgifter for det offentlige i perioden marts 2020 til og med 2. kvartal 2021.

Ud af de 80,1 mia. kr. gik 18,5 mia. kr. direkte til sundhedsområdet, de 56,9 mia. kr. gik til økonomisk kompensation og 4,6 mia. blev brugt på målrettede initiativer.

Det svarer til, at 23 pct. gik til sundhedsområdet, 71 pct. gik til økonomisk kompensation og de resterende 6 pct. gik til målrettede initiativer. Udgifter forbundet med vaccinationsindsatsen udgjorde desuden 2,3 mia. kr. inklusiv udgifter til forhåndsindkøb på 127,9 mio. kr. 

”Danmark gik ind i COVID-19-krisen efter flere år med et overskud på de offentlige finanser og har på den baggrund klaret sig gennem 2020 med et relativt begrænset underskud på 4,3 mia. kr. De omkostninger, som COVID-19 har medført for den offentlige økonomi, er en central del af forklaringen på, at den offentlige saldo blev forringet med knap 99 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2019,” siger Louise Mathilde Justesen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik ifølge Ritzau.