Danmark underskriver aftale om 300 fængselsceller til udviste kriminelle

Mathias Nielsen

134 uger siden

|

27/04/2022
Indland
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Danmark er nu et skridt tættere på målet om at fængsle udvisningsdømte i Kosovo.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kriminelle, som bliver udvist af Danmark, skal efter planen afsone i et fængsel i Kosovo i stedet for på dansk jord. Det har i et stykke tid været justisminister Nick Hækkerups (S) plan.

Og denne plan er nu tæt på at være indløst. Hækkerup har nemlig underskrevet en traktat om, at Danmark kan leje 300 pladser i et fængsel i Kosovo.

“Jeg synes, at det er aldeles fremragende, at vi kan få smidt dem ud så hurtigt som muligt, herunder at starte med at de afsoner i udlandet, så vi ser deres hæl i stedet for deres tå. Forventningen er, at vi kan være på plads med det praktiske i første kvartal af 2023,” siger Hækkerup ifølge Berlingske.

Selv om de indsatte med de nye aftale vil afsone et stykke væk fra den danske grænse, så er de berettiget til at afsoner under forhold, som svarer til de danske.

Der venter derfor et større arbejde i fængslet i Gjilan, Kosovo. Det er i dag ikke tilpasset danske standarder, men skal altså blive det, før der kan indsættes udviste kriminelle.

Traktaten, der også er underskrevet af den kosovoske justitsminister, Albulena Haxhiu, er en udmøntning af en hensigtserklæring, som Kosovo og Danmark underskrev i december 2021.

Traktaten skal endeligt godkendes af det danske Folketing samt parlamentet i Kosovo. Det er dog ikke noget, som Nick Hækkerup frygter bliver et problem. 

“Jeg er meget rolig ved, at den nok skal blive godkendt i Folketinget,” siger han og tilføjer, at den største tvivl befinder sig i Kosovo. Trods dette, så er han “fortrøstningsfuld i forhold til, at det lykkes.”