Danmark er normalt ikke et af de lande, hvor man skal frygte for, at der pludselig kommer et jordskælv. Det var dog alligevel tilfældet i morges klokken 6.58, hvor borgere pludselig kunne mærke deres huse ryste.
Det er mediet TV Midtvest, der fortæller, at et jordskælv fandt sted ud for kysten ved Thyborøn, og det kunne mærkes flere steder i Thy.
Jordskælvet blev målt til en styrke på 3,4, hvilket på den internationale skala er forholdsvis lavt, men som efter danske standarter er ret højt.
Folk kunne mærke, at det rystede
Tine Larsen, der er seniorforsker i seismologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, fortæller det TV Midtvest, at jordskælvet var ‘nydeligt’.
“Det var ikke kæmpestort, men det var et nydeligt jordskælv”, fortæller hun og fortsætter:
“Der kan godt gå et par år imellem, at vi er deroppe omkring,” lyder det fra forskeren.
Tine Larsen fortæller, at flere borgere i Thy har meldt til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, at de kunne mærke, at deres huse rystede en smule.
Det største jordskælv der er blevet målt i Danmark fandt sted den 15. juni 1985 under Kattegat, og det blev målt til 4,7 på Richterskalaen.