Danmark indfører nye rejsterestriktioner

Henrik Rothenbücher

160 uger siden

|

29/11/2021
Indland
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Danmark indfører nye restriktioner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"I sidste uge indførte Danmark og flere andre lande i EU et rejseforbud flere afrikanske lande. Dette skyldes den nye coronavariant Omikron, der blev fundet i Sydafrika.

Nu indfører Danmark så yderligere rejserestriktioner, og det betyder, at danskerne ikke har mulighed for at flyve til yderligere tre lande.

Nu er der tale om landene, Angola, Malawi og Zambia. 

Danmark indfører rejserestriktioner ud fra et forsigtighedsprincip på grund af Omikron-varianten, der nu også er fundet i Malawi.

Efter indstilling fra Statens Serum Institut den 28. november aktiveres den røde sikkerhedsventil nu også for Angola, Malawi og Zambia. I de fleste afrikanske lande er der ingen eller meget få sekventerede prøver overført til den internationale sekvensdatabase GISAID." skriver Sundhedsministeriet, der fortsætter:

"Det er derfor meget vanskeligt at foretage en databaseret risikovurdering for forekomsten af den nye bekymrende virusvariant Omikron. Tyskland har ud over de nuværende syv lande på den danske røde liste også medtaget Malawi, mens Storbritannien den 28. november har medtaget Malawi, Angola, Zambia og Mozambique på deres liste over lande med bekymrende virusvarianter." lyder det fra Sundhedsministereiet.

Rejserestriktionerne får følgende betydning:

  • Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til de pågældende lande (røde)
  • Indrejsende til Danmark, som inden for de seneste 10 dage forud for indrejse i Danmark har haft ophold (dog ikke transit) i de nævnte lande, skal have foretaget en test senest indenfor 24 timer efter indrejse samt isolere sig i 10 dage efter indrejse
  • Forbud for flyselskaber mod at flyve til Danmark fra de tre lande med passagerer, som på direkte ruter til Danmark ikke kan fremvise en negativ COVID-19–test (PCR). Der er dog på nuværende tidspunktet ingen direkte flyvninger mellem Danmark og de tre lande.
  • Udlændinge med bopæl i lande med bekymrende virusvarianter kan kun indrejse i Danmark, hvis de har et særligt anerkendelsesværdigt formål, og hvis de kan fremvise en negativ test foretaget forud for indrejse.