Det kan kræve en lille køretur, men hvis ikke du bor langt fra butikken, kan du få en eller flere liter sødmælk helt gratis.
På Facebook har Coop365 Christiansfeld delt et opslag, hvor de oplyser, at de har alt for meget sødmælk. I stedet for at smide litervis af mælk ud, som de så nødigt vil, så deler de dem ud til kunder efter lukketid.
Du skal blot skrive 'Ja tak' i kommentarfeltet til tilbuddet, og så vil du kunne gå ind i butikken og hente en eller flere liter sødmælk helt gratis.
"Vi har en del laktosefri sødmælk i overskud, som du nu kan få GRATIS. For at sikre alle mulighed, skal du blot reservere din ordre her. Alle mælk er bedst før d. 03-01-23." lyder det i opslaget fra Coop365.
Coop365 skriver, at mælken skal hentes i dag, og der er angiveligt ikke noget maksimum antal man kan hente. Du skal således blot skrive 'Ja tak' og derefter det antal du ønsker at hente.
Flere butikker deler gratis ud
Det er ikke kun Coop365 Christiansfeld, der deler gratis mælk ud. I går gjorde SuperBrugsen i Bramming det samme, og på de sociale medier ser det ud til, at mange af de Coop-ejede butikker har været ude med disse tilbud, hvor du har kunne hente mælk gratis.
I Løvbjerg er det ikke mælk, men derimod energidrik, som de har givet gratis væk til kunderne. Det kan du læse mere om her.