Coop giver gratis varer væk til 150.000 danskere

Julie Møller

164 uger siden

|

25/10/2021
Indland
Foto: Ty Stange / Ritzau Scanpix
Foto: Ty Stange / Ritzau Scanpix
De har hentet kål og andre gratis råvarer i Coops butikker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den klimavenlige kål er omdrejningspunkt for Danmarks største skolekøkkenprojekt, GoCook, hvor 150.000 elever og deres lærere går i skolekøkkenet.

Det sker i ugerne 43, 44 og 45 over hele landet, og råvarer og undervisningsmaterialer leveres gratis af Coop til de 6800 tilmeldte klasser.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Der er en særlig grund til, at kål er valgt som årets tema, fortæller projektchef Bente Svane Nielsen.

“Spidskål og grønkål er blevet populær hos mange voksne, men kål har lidt af et imageproblem. hos børnene. Her kender de unge kålen som en bitter og til tider smattet sag, der lugter. Og det er ærgerligt. For kål kan smage fantastisk, det er supersundt, og så er det en af de mest klimavenlige fødevarer, vi har,” siger Bente Svane Nielsen.

Generelt er interessen for kål stigende blandt de danske forbrugere. I løbet af de sidste 10 år er salget steget med 50 procent, viser tal for Coop Analyse.

Broccoli og blomkål har begge i mange år været danskernes favorit. Blomkål er mest populær i sommermånederne, hvor broccoli topper når det er koldest.

Spidskål er dog vokset voldsomt i popularitet gennem årene, og i juli 2021 formår den at blive den mest populære type kål, hvor den udgør 46% af alle solgte kål.

Smagen er vigtigst

Eleverne skal lære at tilberede kål på mange forskellige måder, hvor de udforsker både kendte kåltyper som blomkål og grønkål, og mere ukendte udgaver som asparges-broccoli, oplyser.

“Mad skal smage godt. Vi vil gerne pirre de unges nysgerrighed og vise dem, hvor lækkert man kan tilberede kål, så de får lyst til selv at tilberede og spise mere kål derhjemme. For os giver det mere mening at give børnene glæden ved at lave mad og udforske smage end blot at fortælle dem, at kål er sundt og klimavenligt,” siger Bente Svane Nielsen.

Bagedyst-deltageren Micki Cheng er ambassadør for GoCook og har været foran kameraet til de mange film til undervisningsmaterialet. Foto: Coop.

Både kokken Gorm Wisweh og Bagedyst-deltageren Micki Cheng er ambassadører for GoCook og har været foran kameraet til de mange film til undervisningsmaterialet.

“Jeg har gennem min berøring med den asiatiske madkultur været vant til masser af retter med kål som for eksemel forårsruller. Så jeg synes det er spændende, at børn kan udforske kål med inspiration fra hele verden, siger Micki Cheng. Og Gorm fortsætter: ”Ja, og det vigtige er, at det sker uden løftede pegefingre. Børnene bestemmer 100 procent selv.”