Cirkusrevyen med trist meddelelse

Mathias Nielsen

96 uger siden

|

19/02/2023
Indland
Foto: Thomas Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Otto har haft godt fat i det telt, som i mange år har dannet rammen om den populære cirkusrevy i Klampenborg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cirkusrevyen har siden 1935 kørt hvert år på Dyrehavsbakken i Klampenborg i et stort telt, som desværre har lidt store skader nu.

Det skyldes stormen Otto, som har været en hård omgang for teltet, fortæller Cirkusrevyen. 

-  “Otto” har ødelagt teltdugen og væltet flere af teltets master. Heldigvis er der ingen, der er kommet til skade. Cirkusrevyen har spillet i telt på Bakken siden 1935 og har aldrig set så voldsomme skader efter en storm. Vi er netop ved at få et overblik over skadernes omfang samt tømme teltet så reparationerne kan påbegyndes. Vi er taknemmelige for, at der lige nu ikke er andre forestillinger i teltet, og der er derfor ikke er sket skade på scenografi og teknik, som endnu ikke var sat op, lyder det i et opslag på Facebook.

Cirkusrevyen starter op igen den 11. maj, altså om under 3 måneder.

Selvom tiden hurtigt kan gå, så skal man ikke frygte for en udskydelse af premieren. Det forsikrer direktør Torben Pedersen. 

“Jeg er naturligvis rystet efter nattens storm, som ødelagde teltet, og selvom vi endnu ikke kender omfanget, ser skaderne voldsomme ud. Umiddelbart er der dog kun sket skader på teltdugen og masterne, så jeg er helt tryg ved, at vi kan nå at finde en god og sikker løsning, så vi som planlagt kan spille Cirkusrevy til maj. Vi ser stadig frem til en fantastisk revysommer, og jeg har store forventninger til årets hold med Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard og Mads Knarreborg - de kan om nogen tage teltet til nye højder.”