Breaking: Voldsom stigning i antallet af indlagte

Henrik Rothenbücher

220 uger siden

|

05/10/2020
Indland
Modelfoto: Shutterstock.com
Modelfoto: Shutterstock.com
Antallet af smittede er heldigvis faldet, men desværre er der sket en voldsomt stigning i antallet af indlagte med covid-19.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Situationen med coronavirussen i Danmark har været på et ganske stabilt niveau i løbet af den seneste uge. Det stabile niveau har dog været højt, og forrige tirsdag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke, at hvis smitten ville stige, så ville der komme nye restriktioner.

I dag har Statens Serum Institut så udsendt de seneste corona-tal, og her er der både godt og skidt.

Hvis vi tager de gode nyheder først, så er der et lavere antal smittede i løbet af de seneste 24 timer i forhold til, hvad der har været de seneste par døgn. Særligt med tanke på, at der er blevet testet flere, end der gjorde i løbet af weekenden, hvor antallet af smittede lød på cirka det samme.

Stor stigning i antallet af smittede

Desværre så er der også dårligt nyt i dagens tal. Mens antallet af smittede er lavere, så er antallet af indlagte desværre steget, og det er steget ganske kraftigt.

Hele 15 personer er blevet indlagt med coronavirus siden i går, og det bringer den samlede total op på 120 indlagte. En person mindre er dog på intensiv, mens to færre er indlagt i respirator.

Desværre har en person smittet med corona også mistet livet siden i går.