Der har længe været snak om det, og nu er det endelig kommet på plads. Aftalen om de indefrosne feriepenge er nået i mål, og det betyder, at du kommer til at modtage en pæn slat penge.
Nicolai Wammen forhandlede med de andre folketingspartier hele dagen, og en del af natten i går, og nu er det kommet på plads.
Du vil få udbetalt tre uger af dine indefrosne feriepenge, og det kommer til at ske så hurtigt som muligt.
Udbetales til oktober
Noget tyder dog på, at hurtigst muligt først kommer til at blive til oktober. Nogle ‘tekniske’ årsager gør, at pengene ikke kan udbetales før, og derfor går der altså lidt over tre måneder, før de mange penge står på din konto.
Danskerne kan være trygge ved, at pengene kommer. Så hvis man i sommerperioden vil bruge penge på is, tøj eller ting til hjemmet, så kan man gøre det i vished om, at pengene kommer til oktober,
I alt kommer de tre ugers ferie til at svare til omkring 15.000 kroner, som alle lønmodtagere i gennemsnit vil få udbetalt. I løbet af den kommende tid skal regeringen i dialog med arbejdsmarkedets parter og ATP, for at finde ud af, hvordan og præcis hvornår udbetalingen kommer til at foregå.