Breaking: Kun 10 personer må samles i Danmark

Henrik Rothenbücher

248 uger siden

|

17/03/2020
Indland
Mette Frederiksen
Foto: Ritzau/Scanpix Mette Frederiksen
Regeringen har netop fremlagt nye tiltag, der kommer til at få stor betydning for den danske befolkning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mette Frederiksen har netop afholdt sit pressemøde foran hele nationen. Her kom det frem, at der ville komme endnu flere tiltag i Danmark, som allerede begynder i morgen klokken 10.00.

De nye tiltag vil få store konsekvenser, da det betyder, at rigtig mange virksomheder skal lukke ned. Herunder kan du se, hvad der blev fremlagt på pressemødet.

Fra klokken 10.00 i morgen onsdag, må der ikke længere samles mere end 10 personer til offentlige arrangementer. Hverken inde eller ude. Statsministeren opfordrede også til, at det heller ikke var tilfældet hjemme i privaten.

Fra klokken 10.00 i morgen skal alle cafeer, restauranter, storcentre, frisører, massører, tattovører, fitnesscenter samt alle andre tjenester, hvor man har tæt kontakt med andre mennesker lukke ned.

Tiltagene gælder til og med den 30. marts.

Statsministeren fortalte på pressemødet, at regeringen ville gøre alt hvad de kan, for at hjælpe de virksomheder, der kommer i store problemer.