De fleste forældre opfordrer deres teenagebørn til at tage et fritidsjob, men det viser sig nu at koste lavindkomstfamilier dyrt.
For mens jobbet bag kassen i Netto eller som flaskedreng i Føtex giver de unge penge på kontoen, så koster det samtidig forældrene i boligstøtte. Det skriver Jyllands-Posten.
Sidste år blev mere end 2.000 husstande modregnet boligstøtten, fordi deres børn under 18 år tjente for mange på deres fritidsjob.
Ifølge den seneste opgørelse fra december er cirka 2.300 familier ramt af reglen om, at de unges fritidsindkomst tæller med i beregningen af boligstøtte. Det træder i kraft, hvis børnene tjener over 1.800 kroner om måneden.
Reglerne om modregning af boligstøtten rammer oftest enlige forældre i lavindkomstjob – enten på dagpenge eller kontanthjælp.
Og det er ikke småpenge, som de økonomisk udsatte forældre må vinke farvel til. I 2016 blev familierne i gennemsnit modregnet cirka 6.000 kroner på grund af deres børns indkomst.
Ønsker vi som samfund at bryde med den negative sociale arv, så spænder disse regler i den grad ben for udviklingen. Det mener professor i sociologi ved Aalborg Universitet Martin D. Munk.
- Det virker som et selvmål, at man straffer lavindkomstfamilier, når børnene tager ansvar for eget liv. Fritidsjob kan netop sikre en bedre vej ind i voksenlivet, siger han til Jyllands-Posten.
Dog kan de mange udsatte familier måske åndet lettet op for fremtiden. For nu foreslår Socialdemokratiet at afskaffe reglen helt, hvilket bliver bakket op af både Enhedslisten og SF.
Hos Dansk Folkeparti anerkender man, at reglen kan være problematisk og vil derfor undersøge, om beløbsgrænsen på 1800 kroner om måneden skal hæves.
Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er åben for at slette eller ændre i reglen, der har eksisteret siden 1967.
