Børnefamilier skal glæde sig: Kvickly og SuperBrugsen i stærkt samarbejde

Nicolai H

8 uger siden

|

24/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fra fredag den 25. oktober bør børn og forældre tage et smut forbi butikkerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag 25. oktober begynder salget af et nyt Disney samlealbum og udlevering af nye samlemærker i samtlige af Coops ca. 300 Kvickly og SuperBrugsen butikker.

Igen i år vil man kunne samle hyggelige samlemærker med motiver og scener fra masser af Disneys største film – selv Vaiana 2 som først har premiere til november, har fundet vej til samlemærkerne.

Det skriver Coop Danmark A/S i en pressemeddelelse.

For hver 100 kr. man handler i Kvickly og SuperBrugsen frem til og med 23. december, får man en pakke med 3 samlemærker – som kommer i flere former, både med og uden glitter- og hologram-lignende effekt.

I det 50 siders farvestrålende samlealbum er der plads til 100 forskellige samlemærker, der er opskrifter og masser af hyggelige opgaver.

“Vi så sidste år, hvor mange børnefamilier, der fik en positiv oplevelse med dette hyggelige samleprojekt. Derfor er vi glade for, at det er lykkes igen i år at indgå et samarbejde med Disney,” siger marketingchef Annette Bramsen, Kvickly/SuperBrugsen.

“Coops kundefokus og enestående eksekveringsevne var en stor forklaring på, at sidste års samlekampagne til jul blev så stor en succes, og vi ser meget frem til at arbejde sammen med dem igen. Samlealbummet giver danske familier en fantastisk mulighed for at engagere sig med vores elskede historier, karakterer og brands på en helt ny måde,” siger Hans van Rijn, administrerende direktør, The Walt Disney Company Nordic & Baltic

Som noget helt nyt kan man i år også samle sine samlemærker i appen ”Fra alle os til alle jer” – som også byder på sjove effekter og spil ved scanning af udvalgte samlemærker. Udover samlealbummet og samlemærkerne har både SuperBrugsen og Kvickly igen i år et godt udvalg af Disney produkter inden for legetøj, tekstil, isenkram mv. til salg i butikkerne.