Bill Gates går sammen med dansk medicingigant: Vil forberede sig på kommende pandemier

Mathias Nielsen

144 uger siden

|

15/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Samarbejdet skal ruste verden bedre mod fremtidige pandemier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom vi i Danmark så småt har vinket farvel til coronavirus, så findes den stadig ude i samfundet.

I Kina er flere millioner lige nu sendt i lockdown, fordi man har konsateret ny smitte flere steder.

Landet fører en benhård nultolerance-strategi, hvorfor der nu er lockdown flere steder.

Det pludselige indtog og manglende forberedelse fra de fleste lande har rystet adskillige sundhedssystemer og regeringer på verdensplan.

Det faktum vil nogle af verdens mest magtfulde fonde nu gå sammen om at løse: De vil forberede verden på fremtidens pandemier.

“Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår den næste pandemi rammer, og hvor slem den bliver,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden til Finans.

Mads Krogsgaard Thomsen har på vegne af fonden i tæt samarbejde med Bill & Melinda Gates Foundation og Open Philantropy i første omgang afsat i alt ca. 600 mio. kr., der skal støtte udviklingen af ny medicin til håndtering af fremtidens pandemier.

Et projekt, der sagtens kan vokse sig væsentligt større på sigt.

Dermed er der altså tale om et samarbejde mellem en af verdens rigeste personer og Novo Nordisk.

Partnerne vil i første omgang særligt fokusere på projekter inden for tre forskellige områder, da de vurderes at udgøre den største risiko i forhold til den næste pandemi.

Det drejer sig derfor om coronavirus, orthomyxovirus og paramyxovirus.

De grupper indeholder tilsammen en lang række sygdomme, som blandt andet omfatter sars, mers, influenza og mæslinger.

Novo Nordisk Fonden vil med den nye satsning sammen med Bill Gates enten direkte støtte projekter inden for de nævnte områder eller gøre det i selve satsningen med parterne.

Det kan være i form af økonomisk støtte til den helt tidlige forskning med f.eks. en helt ny virkningsmekanisme til, hvordan man kan angribe en virus.

Det kan også være investeringer i projekter, der har vist effekt i forsøg med mus eller rotter.

Det kan også være projekter, der er klar til fase 1 og de første test i raske mennesker, hvor man særligt kigger på sikkerheden ved midlet.