Biker-Jens er blevet fyret

Lukas Jepsen

212 uger siden

|

27/11/2020
Indland
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Han blev kendt for 22 år siden som ”Biker-Jens” i Robinson ekspeditionen, blev senere direktør, men nu er han fyret

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag meldte Coop en stor ledelsesrokade ud, og Jens Romunstad der har været HR-direktør i firmaet, var en af dem der måtte lade livet.

Jens Romunstad har haft en noget særpræget karriere, da han efter at blive landskendt for godt 22 år siden i realityprogrammet Robinson. Efter programmet har Jens skabt sig en karriere i dagligvarebranchen, hvor han stille og roligt arbejdede sig op gennem rækkerne, og til sidst kunne kalde sig HR-direktør i Coop der har over 1000 butikker.

Fik pris to måneder før fyring

Romunstad der er uddannet civiløkonom har ellers ofte høstet stor ros, og endda priser for sin indsats i Coop. Så sent som i september kunne Romunstad kalde sig årets vinder af HR-prisen, der uddeles af Dansk HR.

Men på trods af prisen han vandt for kun et par måneder siden, er det nu altså slut i Coop for Jens Romunstad.

Det er dog ikke noget der går den nu forhenværende HR-direktør på. Han udtaler i et interview med Finans.dk, at han på ingen måde er bitter over at have mistet sin stilling.

”Jeg har prøvet at have ansvaret for 4.000 ansatte og en omsætning på op mod 4 mia. kr. Det har været udfordrende og lærerigt,” – Siger Jens Romunstad

Da Mick Kristensen fra Finans.dk spørger Jens Romunstad, om han ikke er en anelse forbitret over fyringen svarer han – ” Det er jeg overhovedet ikke. For det er et vilkår, at man kan blive fyret på det her niveau. Lige om lidt fylder jeg også 50 år, og i den sammenhæng er det en gave at få så meget tid, som jeg nu får,”

Skulle han ønske det, kunne man dog forestille sig at Jens Romunstad ikke får svært ved at finde nyt arbejde.

Udover HR-prisen i september, fik Jens nemlig i 2018 også overrakt CSR People Æresprisen af Prins Joachim, efter sin store sociale indsats, med blandt andet initiativet ”Klar til Start”, som er et uddannelses- og træningsforløb for unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse.