Betjente vender bunden i vejret på cykler: "Det er en del af vores kontrolopgave"

Mathias Madsen

148 uger siden

|

16/02/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet er for tiden i gang med en målrettet indsats mod cykeltyverier, og derfor kan du risikere at blive stoppet på gaden, hvis du kører på cykel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I disse dage udfører Københavns Politis betjente en razzia, som de fleste nok ikke har oplevet før. De stopper nemlig ikke billister, men derimod cyklister, og det er ikke for at tjekke om cyklen har styr på lys og reflekser. 

Razziaen har derimod fokus på at nedsætte antallet af cykeltyverier i Danmark, og betjentene tjekker derfor stelnumre på de københavnske cykler for at finde ud af, om de er stjålet.

Det har lederen af Københavns Nærpoliti, Jonas Wybrandt, forklaret til TV2 Lorry

Wybrandt forklarer, at det ikke er usædvanligt, at politiet afholder razzia, og at det altså denne gang var cyklernes tur til at blive tjekket. 

"Formålet er at kontrollere cyklerne for at se, om folk kører rundt på deres egne cykler," har han forklaret. 

Razziaen fandt sted i sidste uge, og der er blandt andet blevet delt billeder på de sociale medier af betjente, som i torsdags standsede cyklister på Amager for at undersøge cyklernes stelnummer. 

Ifølge Nærpolitiets leder kan de nemlig slå stelnummeret op i deres system og se, om cyklen er stjålet. Er den ikke det, så får cyklisterne naturligvis bare lov til at cykle videre. 

Razziaerne er et forsøg på at sænke antallet af cykeltyverier, som især landets store byer - såsom København - plages af. 

Hver anden dansker har nemlig prøvet at få stjålet sin cykel, og i København er det faktisk så slemt, at 20 procent af alle københavnere har fået deres cykel stjålet inden for en periode på 14 dage. 

Razziaen er dog lidt usædvanligt, og det kan måske godt føles lidt grænseoverskridende, at man skal vende sin cykel på hovedet og tjekkes for, om man er kriminel, og man kan måske blive i tvivl om, om politiet overhovedet har ret til at forlange det.

TV2 Lorry har dog kontaktet Københavns Politi med netop det spørgsmål, og må konkludere, at politiet på grund af færdselslovens paragraf 77 har ret til sådan en razzia. 

Paragraf 77 i færdselsloven siger nemlig, at "politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet," og en cykel tæller altså som "et køretøj."

Wybrandt har desuden udtalt, at det "det [...] ikke [er] nyt," at de udfører kontroller af cyklers stelnummer, men at det blot er "noget tid siden, vi sidste har gjort det."

Har forklarer desuden, at man ikke kan 'vide sig sikker', fordi man bor uden for København, da razziaerne kan finde sted overalt i landet og er målrettet mod alle slags cykler.