Danmark meldte med mange andre lande hurtigt ud, at man i kølvandet på situationen i Ukraine nu ville hæve budgettet til Forsvaret. Desuden var man klar til at bidrage med forskellige kapaciteter allerede nu her.
Det har man allerede gjort, da man blandt andet kaldte Esbern Snare hjem fra en anti-pirateri opgave ved Guineabugten for i stedet at lade fregatten indgå i NATO’s beredskab. Men nu øger Danmark igen bidraget til NATO nu og her.
Torsdag formiddag har et bredt flertal i Folketinget nemlig stemt for regeringens beslutningsforslag om øget militært bidrag. Kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod forslaget.
Bidraget omfatter blandt andet op mod 1.000 soldater, som efter planen skal udstationeres i Letland.
“Det er et klart signal til de baltiske lande om, at vi tager deres sikkerhedssituation alvorligt,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fra Folketingets talerstol.
Ud over kampbataljonsgruppen stiller Danmark også et overvågningsfly, en fregat og mobil luftforsvarsradar til rådighed for NATO. Bataljonen består af cirka 800 soldater og i nogle perioder op til 200 yderligere støttesoldater. På fredag vil Forsvaret påbegynde deployering af materiel og køretøjer tilhørende kampbataljonen. Batalajonen forventes at kunne indgå i NATOs kommando i Letland fra begyndelsen af maj måned.
“Endnu en gang tak til vores soldater for, at I påtager det ansvar, og til Folketinget for den brede opbakning. Det er et vigtigt signal, vi får sendt til vores soldater, at vi er stolte af den kamp, de påtager sig, og den indsats de gør,” siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) ifølge Jyllands-Posten.
Det område, som det danske bidrag forventes at skule operere i, vil hovedsageligt være NATOs østligst liggende lande som for eksempel Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien.
