Bekræfter: "Uautoriseret" drone-aktivitet over dansk gasfelt

Mathias Madsen

111 uger siden

|

29/09/2022
Indland
OBS: Arkivfoto / Foto: Shutterstock
OBS: Arkivfoto / Foto: Shutterstock
Der har været uautoriseret drone-aktivitet over et dansk gasfelt.

Dagens topnyheder

De seneste par dage har der været stor opmærksomhed på Østersøen, da der er fundet adskillige mistænkelige lækager på gasledningerne 'Nordstream 1' og 'Nordstream 2', som løber fra Rusland gennem Østersøen tæt forbi Bornholm til Tyskland.

Teorierne om de i alt fire lækager er mange og dækker alt fra, at det er Rusland eller USA der står bag, til at Mette Frederiksen eller Radikale Venstre skulle stå bag for at udskyde valget. 

Sikkert er det, at der er gået hul på begge gasledninger, og i den forbindelse har de norske myndigheder meldt ud, at de tidligere har observeret ulovlig droneaktivitet ved flere norske gas- og oliefelter. 

De mystiske omstændigheder kommer altså tæt på Danmark, og nu har der også været mistænkelig adfærd på dansk territorium. 

Ifølge Ekstra Bladet har energiselskabet Totalenergies, som driver det danske gas- og oliefelt Halfdan B, nemlig udtalt, at man onsdag har observeret "uautoriseret" drone-aktivitet ved feltet, som ligger 210 kilometer ude i Nordsøen. 

Rigspolitiet har over for TV2 bekræftet, at de har modtaget en anmeldelse om sagen.