Bakterier i drikkevandet: Her opfordres borgerne til at koge drikkevandet

Julie Møller

204 uger siden

|

17/12/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er fundet bakterier i en kontrolprøve af drikkevandet.

Dagens topnyheder

Der er fundet bakterier i en kontrolprøve af drikkevandet, og derfor opfordres borgere til at koge vandet, før det bruges til madlavning eller før de drikker det.

Det er i det vestlige Aarhus, at der er fundet bakterier i drikkevandet. Området er afgrænset mod øst af Herredsvej og Åby Ringvej, og ud mod vest er det afgrænset af Brabrand i syd, Kasted i nord og Vindskov/Geding mod vest. Det oplyses på Aarhus Vand. 

Årsagen er ukendt

Til Århus Stiftstidende forklarer produktionsdirektør i Aarhus Vand, Claus Homann, at årsagen til det forurenede drikkevand ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

Foto: Shutterstock.com

“Vi har i Aarhus Vand indledt en intensiv jagt på eventuelle kilder til forureningen,” forklarer han og lover, at Aarhus Vand vil offentliggøre, så snart der er nyt i sagen.

I morgen, den 18. december, vil Aarhus Vand modtage resultater af en række nye vandprøver, skriver Århus Stiftstidende. Herefter vil det stå klart, om borgerne fortsat opfordres til at koge vandet eller ej.