'Badehotellet'-stjerne åbner op om stor sorg

Emil Martesen

24 uger siden

|

08/07/2024
Indland
Foto: Stub Michael/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
'Badehotellet'-stjerne åbner op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man skal ikke spole tiden ret langt tilbage - nærmere bestemt to år - før den evigt populære skuespiller Rosalinde Mynster udgav sin bog 'Min fars stemme' om sin far, den kendte skuespiller Søren Spanning, der døde tilbage i 2020.

Nu er hun sammen med sin bror Jasper Spanning klar med en dokumentar om deres far.

Dokumentaren bærer navnet 'Søren Spanning – Vores fars sol', og udforsker familiens rejse gennem deres fars sygdom og de udfordringer, familien stod overfor.

I 2014 blev Søren Spanning ramt af en blodprop i hjernen, hvilket resulterede i en månedlang koma. I den tid levede familien – mor Karen-Lise Mynster, Rosalinde og Jasper – i uvished om, hvorvidt han ville vågne op igen.

Da han endelig vågnede, var det med lammelser, der markant ændrede både hans og deres liv.

Søren Spanning døde i februar 2020, og efter hans død besluttede børnene at skabe en dokumentar, der skildrer deres fars kamp og deres egen oplevelse af den svære tid.

Rosalinde Mynster og Jasper Spanning har med dokumentaren valgt at vise deres far i nogle af de mest sårbare øjeblikke.

Ikke alle, der får sådan en far

Rosalinde forklarer i podcasten 'Det, vi elsker', at det var vigtigt for hende at vise den sårbarhed:

"Det var vigtigt for os at vise den sårbarhed. Jeg tror også, at der er et element i, at vores familie er en god kernefamilie. Vores forhold til vores far er meget godt, sundt og forløst", siger hun og fortsætter:

"Søren var en virkelig god far. Virkelig en exceptionel, vidunderlig far. Vi er også meget bevidste om, at det ikke er alle, der får sådan en far. Det er ikke alle, der overhovedet har mulighed for at snakke med deres far, som vi kunne snakke med Søren".

Gennem dokumentaren ønsker de at give et ærligt indblik i, hvordan det var at leve med en far, der pludselig blev alvorligt syg.

Rosalinde Mynster understreger, at hendes far var en fantastisk far, og at han ville have forstået og accepteret deres beslutning om at vise ham i disse sårbare øjeblikke:

"Så vi skal passe på ikke at romantisere og faktisk gå hen til det svære og hårde og ikke skærme det".