Anne Marie fyret efter 40 år på samme arbejdsplads: Årsagen har sendt hende til psykolog

Sol Stoffregen

419 uger siden

|

06/12/2016
Indland
Foto: Thomas Borberg/Polfoto.
Foto: Thomas Borberg/Polfoto.
En 61-årig fynbo har fået en besked fra sit arbejde, der har fået tårerne til at trille.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden sommeren 1977 har hjemmehjælper, Anne Marie Østergaard, haft sin daglige gang på Birkelund Plejescenter i Langeskov i Kerteminde Kommune på Fyn. Til næste år var det meningen, at den 61-årige fynbo skulle fejre sit 40-års jubilæum for kort efter at gå på efterløn, skriver TV2.

Men nu er der kommet gevaldige skår i glæden, for Anne Marie Østergaard er blevet fyret pr. 31. maj fra den arbejdsplads, hvor hun har lagt sine kræfter i de sidste fire årtier. Fyringsdagen falder blot 28 dage inden hendes 40-års jubilæum. 

Begrundelsen fra arbejdsgiver lyder bl.a., at hun ikke har de nødvendige kvalifikationer. Den udmelding kan hjemmehjælperen fra Langeskov ikke forstå.

- Jeg har i hvert fald været god nok i snart 40 år, så jeg ved ikke hvad de mener med det, siger hun, der selv mener, at hun har leveret en god solid indsats gennem alle årene på plejecentret, til TV2.

Tilbage i november fik Anne Mette at vide, at hun ville blive opsagt, hvis ikke hun tog en social- og sundhedsassistentuddannelse, som varer næsten tre år. 

Det afslog den 61-årige kvinde med begrundelsen, at hun for længst havde meddelt, at hun ville gå på efterløn i slutningen af 2017 og derfor på ingen måde kunne nå at færdiggøre uddannelsen. 

Politiker: 'Har smidt guld på gaden'
På trods af varslingen om fyresedlen, har måden fyringen er sket på, ramt Anne Marie hårdt og fået tårerne til at trille. 

- Det har kostet. Det har kostet meget psykisk. Jeg går til psykolog, og det berør os allesammen i familien, siger Anne Marie Østergaard.

Ifølge Sundheds- og Rehabiliteringschef Bente Fournaise, der er ansvarlig for Anne Marie Østergaards afdeling, er opsigelsen sket helt efter reglerne, og derudover har hun ingen kommentarer. 

Men uanset om alt er gået korrekt til, er der utilfredshed at spore hos Kereminde Kommunes Social- og Sundhedsudvalg. 

- Med den erfaring, Anne Marie Østergaard har, så tror jeg nok, at det var noget af det guld, vi har, som vi nu smider på gaden. Og så den måde det bliver gjort på. Det er i min verden slet ikke Kertemindes politik at behandle vores ansatte på den måde, siger Lone Kiilerich, der er udvalgsmedlem for Dansk Folkeparti til TV2.