Amalie Szigethy afslører stort ønske om barn nummer tre: “Ville være en lykkelig omstændighed”

Kamille Isaksen

46 uger siden

|

29/01/2024
Indland
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Amalie er mor med stort M, og hvis det stod til hende, så ville det være en glædelig omstændighed, hvis familien blev forøget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender hende alle sammen som dronningen af reality, og hun har været fast inventar på de danske tv-kanaler. Kameraerne har fulgt Amalie Szigethy siden hendes deltagelse i Paradise Hotel, og seerne har derfor fået lov til at følge reality-stjernens udvikling gennem de sidste mange år. 

Men selvom hun i starten blev kendt for sine sjove og til tider dumme kommentarer, så er det ikke længere det, som er i fokus, når man snakker med Amalie. Det er nemlig ikke til at skjule, hvor glad hun er blevet i rollen som mor til sine to døtre. 

I en Instagram-story udtrykker Amalie sin kærlighed til moderskabet og fortæller derudover sine følgere, at hvis det stod til hende, så ville fremtiden bringe en masse børn.

Hun har udtalt, at det at få barn nummer tre ville være en lykkelig omstændighed, hvis det skulle gå hen og ske."Jeg er bestemt ikke færdig med at tænke tanken om barn nummer tre, men hvis det ikke bliver tilfælde, før jeg bliver 'gammel', så er jeg også glad og stolt og hviler meget i mine to dejlige sunde raske piger," forklarer Amalie

Amalie er mor til sine to døtre, Josephine og Hannah, som hun har sammen med partneren Mikkel Skelskov. 

De fleste af Amalies følgere er klar over, at parret har haft et noget turbulent forhold. Selvom alle par kan have småskænderier, så nåede det helt nye højder, da Amalie Szigethy beskyldte ekskæresten for at have kidnappet deres to børn. Denne sag tegnede et meget tydeligt billede af, at de to forældre aldrig ville forsone sig igen.

Men endnu engang har parret formået at redde trådene ud, og hvis det stod til Amalie, så skulle de også snart skifte titlen “forældre til to” ud med “forældre til tre”.