En færdigret med økologiske boller i karry trækkes nu tilbage på grund af risiko for gæring i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er producenten, Hanegal A/S, der tilbagekalder færdigretten, som er solgt i Irma-butikker.

Foto: Fødevarestyrelsen
Helt konkret er der tale om 'Irmas økologiske boller i karry', som har et nettoindhold på 400 gram og EAN nummeret 5709760085818.
Der er tale om færdigretter med følgende to fremstillet- og 'bedst før'-datoer:
Fremstillet: 27/06/2022, bedst før 27/07/2022 og fremstillet 05/07/2022, bedst før 04/08/2022.
Produktet tilbagekaldes, fordi der er "risiko for fund af gæring i enkelte produkter," og dette kan gøre produktet uegnet som fødevare.
Hvis man har købt produktet opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.