Advarer: Kom ikke tæt på løssluppen kænguru

Mathias Nielsen

107 uger siden

|

08/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kænguru er sluppet fri i Vestjylland, og den er stadig ikke blevet indfanget endnu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En rødhalset kænguru slap onsdag morgen fri fra sine vante rammer i Lintrup ved Ribe, hvor den normalt er indespærret. Siden da har den været på fri fod, hvilket godt kan være lidt problematisk.

Dennis Jensen, som er centerchef i Glad Zoo, fortæller til TV Syd, at kænguruen er blevet set flere gange på Kongeåvej og Lintrupvej af bilister, men den når at hoppe væk, før Dennis Jensen og en dyrlæge ankommer.

Onsdag eftermiddag skrev Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, at man skulle kontakte dem, hvis man så en kænguru.

Skulle man få lyst til at hjælpe med indfangelsen, så bør man tænke sig om en ekstra gang og afholde sig fra det .

»Man kan på ingen måde løbe så stærkt som den, så man skal ikke forsøge at fange den selv. Det bedste, man kan gøre, er at holde øje med den og blive der på afstand,« siger Dennis Jensen til TV Syd.

En kænguru er grundlæggende ikke farlig, men man bør som minimum holde sig på 10 meters afstand, hvis man ser den.

Hvis man ser den, skal man kontakte politiet eller den zoologiske have, så zoochefen sammen med en dyrlæge kan bedøve kænguruen og bringe den tilbage til Glad Zoo igen.

Hvis ikke man lykkedes med at indfange kænguruen, så kan der være en trist skæbne på vej. Det kan nemlig ende med aflivning

- Der kan vi ende både for trafiksikkerheden og for dyrets skyld. Bliver den strejfet af en bil, så finder vi den ikke, og så vil den komme til at lide, lyder det blandt andet fra Dennis Jensen.

Den rødhalsede kænguru kaldes også for Bennetts kænguruen. Den stammer oprindeligt fra Tasmanien og det østlige Australien. Den er én af 65 kænguruarter.

Ads by MGDK