Absurd: DSB-chef modtager millionbonus - for at gøre INTET

Nicolai H

11 uger siden

|

03/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mens vi andre venter ude i kulden på det forsinkede tog, har DSB-chefen fået lidt ekstra at kunne varme sig på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jürgen Müller, DSB’s direktør for Strategi og Togmateriel, har virkelig noget at fejre.

Efter et par år med massiv kritik fra begge sider af Christiansborg, kan han nu læne sig tilbage og nyde en saftig bonus på 3,3 millioner kroner – for ikke at gøre andet end at blive på sin post.

Ja, du læste rigtigt. Hans eneste opgave var ikke at sige op inden 1. oktober, og det har han helt simpelt valgt at lade være med.

Ifølge DSB's kommunikationschef, Niels-Otto Fisker, er Müller nemlig stadig i jobbet:

"Jürgen Müller har ikke sagt op," bekræfter Fisker i en mail til B.T.

En særlig aftale i statsapparatet

Mens billetpriserne er på himmelflugt rundt omkring i landet, og passagererne bander over den ene forsinkelse og aflysning efter den anden, er DSB’s fastholdelsesbonus lidt af en sjældenhed blandt de statsejede selskaber.

Ingen af de andre syv statslige virksomheder opererer med den type bonusaftaler, som sikrer ledende medarbejdere ekstra millioner for blot at blive hængende i jobbet. Men for Müller har aftalen været lidt af en guldrandet forretning.

Fastholdelsesbonussen er ikke bare en engangsforestilling. I 2018 blev den første aftale indgået, og i januar 2021 scorede Müller første gang en bonus på 2,86 millioner kroner. I år er det blevet til hele 3,3 millioner – en stigning på 440.000 kroner. Det er en flot lønstigning uden meget - faktisk, uden noget - ekstra arbejde.

Luksusordning kan være på vej ud

Med en årsløn og pension, der sidste år løb op i næsten fire millioner kroner, ender Müller i 2024 med en samlet indkomst på over syv millioner. Men om der kommer flere af de gyldne fastholdelsesbonuser i fremtiden, står endnu hen i det uvisse.

Ifølge DSB’s kommunikationschef udløb aftalen den 1. oktober i år:

"Aftalen om fastholdelsesbonussen for direktøren for Strategi og Togmateriel udløb automatisk 1. oktober, og spørgsmålet om noget skal ske herefter er pt. ikke sat på agendaen," skriver Niels-Otto Fisker.

Selvom DSB's fastholdelsesbonus er unik i statsapparatet og har mødt modstand fra både højre og venstre, så er det endnu uvist, om Müller kan se frem til endnu en millionbonus i fremtiden – eller om der bliver lagt låg på den kontroversielle aftale.

Imens kan Müller dog nyde sin millionløn – og så længe han bliver i stolen, ser det ikke ud til, at pengene stopper med at rulle ind.