4. december sker det: Kongehuset gør det for første gang nogensinde

Kamille Isaksen

12 timer siden

|

04/12/2024
Indland
Foto: Michael W. Holm / Shutterstock.com
Foto: Michael W. Holm / Shutterstock.com
Det er første gang nogensinde, at det sker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver december samles tusindvis af danskere foran fjernsynet for at følge årets DR-julekalender. I

år er ingen undtagelse, hvor 'Tidsrejsen 2' har fanget både børn og voksnes opmærksomhed.

Historien er allerede godt i gang, men onsdag den 4. december venter der en helt særlig overraskelse, som skiller sig ud i dansk tv-historie.

For første gang nogensinde medvirker et medlem af kongefamilien i en julekalender.

Det er dronning Mary og kronprins Frederiks yngste datter, den 13-årige prinsesse Josephine, der debuterer i 'Tidsrejsen 2'.

Hun optræder første gang i onsdagens afsnit, hvor de to hovedpersoner, Holly og Romeo, rejser tilbage til den 4. december 1994.

Her møder de en yngre udgave af Hollys mor, Helene, som følges med to veninder – hvoraf prinsesse Josephine spiller den ene.

Sådan skriver B.T.

Iført rottehaler, bøjle og tidstypiske smækbukser fra 1990'erne træder prinsessen ind i fortællingen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Prinsesse Josephine ses i højre side af billedet / Foto: Thomas Gerhardt, Ian N Tomkins

Prinsesse Josephine har allerede erfaring inden for teater.

Hun har de seneste år været en del af det anerkendte børne- og ungdomsteater Eventyrteatret i København.

Her har hun blandt andet medvirket i forestillingen 'Peter Pan' og været på tale til at spille med i 'Pinocchio'.

Hun slægter sin farmor, dronning Margrethe, på, når det kommer til teaterpassionen.

Dronning Margrethe har igennem årene bidraget som scenograf og kostumedesigner, senest ved Tivolis genopsætning af "Nøddeknækkeren".