Lørdag aften fulgte tusindvis af danskere spændt med, da finalen i TV2’s succesprogram Forræder rullede over skærmen.
Aftenen bød på en nervepirrende afslutning, hvor intriger og loyalitet blev presset til det yderste.
Det endte med at være Marc Karaket Bach Nielsen, der som forræder snød sine medspillere og løb med sejren.
For at sikre sin triumf måtte han nemlig forråde sin bedste ven, William, som ellers havde været hans mest loyale støtte gennem hele spillets intense forløb.
Da maskerne faldt, og deltagerne kunne afsløre deres sande identitet, var Marc sikret sejren.
Han endte med at tage hele præmiesummen på 199.000 kroner med sig hjem.
Marc svarer på omdiskuteret spørgsmål
I en spørgerunde med TV 2 Echo svarer Marc på fem forskellige spørgsmål, og især et har vakt interesse hos seerne.
Han bliver nemlig spurgt ind til, hvorvidt man skal betale skat af præmiepengene, og hertil kunne Marc hurtigt spørge:
"Ja, man skal betale skat af pengene," siger Marc, som dog hurtigt understreger, at man alligevel ender med at tage en stor sum penge med hjem.
Marc har tidligere afsløret til SE og HØR, at han skal bruge en del af pengene på en rejse med William, som han snød i finalerunden.
De to venner har allerede talt om destinationen og drømmer om at rejse til Afrika for at få varme og uforglemmelige oplevelser sammen.
Marc forklarer, at resten af pengene vil gå ind på en opsparing.
I videoen nedenfor kan du høre Marc besvare resten af spørgsmålene: