32-årig dansk mand dumpede teoriprøve: Bagefter lavede han en kæmpe brøler

Henrik Rothenbücher

142 uger siden

|

24/02/2022
Indland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En 32-årig dansk mand lavede en kæmpe brøler kort efter, at han dumpede sin teoriprøve.

Dagens topnyheder

Det er yderst sjældent - måske aldrig set før - at politiet nævner en dumpet teoriprøve i deres døgnrapport. Det er dog alligevel tilfældet i dag den 24. februar, hvor Nordsjællands Politi informerer om, hvad der er sket i politikredsen i løbet af det seneste døgn.

Og hvorfor er det så, at politiet har valgt at nævne en teoriprøve? Jo, nu skal du høre.

Klokken 09.00 havde en 32-årig mand fra Kastrup været til teoriprøve. Han skulle bestå denne, da han havde fået en betinget frakendelse af sit kørekort.

Teoriprøven gik dog ikke som den 32-årige mand havde håbet på. Han dumpede nemlig køreprøven, og derfor måtte han fortsat ikke køre bil.

Der skete dog det, at den 32-årige satte sig direkte ud i sin bil efter den dumpede teoriprøve, hvor han bagefter kørte fra stedet.

En patrulje blev informeret om dette, og de fik standset manden, kort efter at han var kørt på Hillerødmotorvejen.

Manden blev herefter sigtet for at sidde bag rattet til trods for, at han ikke havde den fornødne førerret.