30 sekunder inde i første køretime: 18-årig blev stoppet og anholdt

Henrik Rothenbücher

115 uger siden

|

06/10/2022
Indland
Dette billede er ikke fra situationen. Presse-fotos.dk
Dette billede er ikke fra situationen. Presse-fotos.dk
En 18-årig mand blev anholdt og sigtet blot 30 sekunder efter, at han var begyndt sin køretime.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er typisk mange nerver forbundet med, at man skal have taget sit kørekort. Teoritimerne er typisk meget stille og rolige, men når først man får lov til at sætte sig bag rattet i en bil, og pludselig skal køre på landevejene for første gang, så kan det være meget nevepirrende.

Sådan var det også for en 18-årig mand, der blot var 30-sekunder inde i sin første køretime, da en patrulje pludselig tændte lygterne og pejlede ham ind til siden.

Ifølge mediet Nordjyske, så reagerede lokale betjente i Skive på det, de har beskrevet som værende 'nervøs kørsel'.

Politiet stoppede skolevognen og den 18-årige mand, og det viste sig at være en rigtig god ide. Den unge mand endte nemlig med en sigtelse klokken 8.27.

"Da han fik øje på en af vores politibiler, blev han nervøs, hvilket patruljen bemærkede. De bragte ham derfor til standsning og narkometertestede ham ude på stedet, hvor testen gav udslag på indtag af cannabis," fortæller politiassistent Niels Bach til Nordjyske.dk.

Den unge mand skulle angiveligt have valgt at dulme nerverne med en omgang cannabis, men det er altså ulovligt at køre rundt i trafikken med cannabis i kroppen.  Dette er til trods for, at det ifølge den 18-årige skulle være aftenen forinden, at han havde røget.

Politiet kørte ligeledes forbi den unge mands bolig, og her fandt de 10.87 gram hash.