3-årig dreng overlevede på mirakuløs vis 12 meter fald fra tredje sal i København

Mathias Madsen

132 uger siden

|

07/06/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Søndag aften fandt en forfærdelig ulykke, som heldigvis endte godt, sted i København.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En dreng på kun tre år faldt søndag aften ud af et tredjesalsvindue i en lejlighed i København, og selvom det lyder som en historie, der ender utrolig tragisk, så skete der noget mirakuløst. 

Den treårige dreng overlevede nemlig faldet på cirka 12 meter uden de helt store skader.

Det har Københavns Politi skrevet på Twitter, hvor det desuden er forklaret, at drengen landede på græs. 

"Han faldt 12 meter og landede på græs," har politiet således skrevet og uddybet: "Heldet var med ham, da han umiddelbart slap med begrænsede skader."

Espen Godiksen, som er vagtchef ved Københavns Politi, har ifølge TV2 udtalt, at politiet ikke mener, at faldet var en kriminel handling, men derimod nærmere et tragisk uheld. 

Drengen er ifølge vagtchefen "umiddelbart" sluppet fra faldet, som fandt sted på Pragtstjernevej, "uden nævneværdige skader."

Han er blevet bragt til sygehuset for at blive ordentligt undersøgt, men der er tilsyneladende ikke sket noget," udtalte vagtchefen søndag efter hændelsen.