27-årig blev budt op til dans: Det skulle han ikke have sagt ja til

Julie Møller

222 uger siden

|

21/08/2020
Indland
Foto Ritzau Scanpix
Foto Ritzau Scanpix
En 27-årig mand takkede ja, da han blev budt op til dans. Det kom til at koste ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lidt dans har aldrig skadet nogle, og de fleste kan da også godt lide en lille sving om ind i mellem.

En 27-årig mand takkede også ja, da han blev budt op til dans af en gruppe mænd, der påstod, at de havde været til et tyrkisk bryllup og gerne ville vise ham en bryllupsdans.

Danse-episoden fandt sted natten til torsdag i byen i Aarhus kl. 00.30, hvor den 27-årige mand kom gående sammen med en kammerat ad Guldsmedegade.

Her faldt de i snak med seks mænd, hvoraf den ene spurgte, om han måtte få en cigaret. Det kunne han godt, og den 27-årige gav manden en cigaret og gik sammen med sin kammerat videre.

Det skriver Østjyllands Politi.

Drak øl og dansede

Men de seks mænd vendte tilbage. Kort efter mødte de nemlig den 27-årige igen, og denne gang spurgte de, om han ikke ville drikke en øl med dem. 

Det ville han gerne og efter lidt småsnak, manglede en af mændene pludselig penge til en busbillet. Han spurgte om den 27-årige kunne låne ham penge til en busbillet, og igen var den 27-årige hjælpsom og venlig. Sammen gik de over til en billet-automat.

Da de vendte tilbage til de andre mænd, talte den 27-årige lidt videre med dem. De fortalte, at de havde været til et tyrkisk bryllup og ville gerne vise ham en bryllupsdans. Den 27-årige dansede flere danse med dem og kørte efter noget tid hjem.

Blev ringet op af banken

Torsdag formiddag blev den 27-årige ringet op af sin bank.

De kunne fortælle den unge mand, at de havde spærret hans kort, da der var hævet 6000 kr. i en hæveautomat. På det tidspunkt havde den 27-årige ikke opdaget, at hans kort var væk. 

Vær varsom

Politiet opfordrer til, at man altid er varsom ved håndtering af sine betalingskort. Sørg for at dække pinkoden til, så den ikke kan blive afluret. Hvis dine kort bliver væk, skal du ringe til banken og få dem spærret med det samme.