23-årig lærervikar får mild dom for sex med 14-årig elev

Henrik Rothenbücher

274 uger siden

|

06/08/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 23-årig mand er blevet idømt 3 måneders betinget fængsel, som skal afsones i form af samfundstjeneste. Det skyldes, at han som lærervikar har dyrket sex med en 14-årig elev.

Dagens topnyheder

Da en 23-årig mand startede som lærervikar på Sjølundskolen i Næstved, havde han højst sandsynligt ikke regnet med, at han ville få en fængselsdom. Manden kan dog glæde sig over, at dommen kunne være meget værre end hvad tilfældet er, men han må leve med en straffeattest der fortæller, at han har dyrket sex med en mindreårig.

Det er nemlig resultatet efter en netop overstået retssag, hvor den 23-årig er blevet idømt tre måneders betinget fængsel, som skal afsones i form af samfundstjeneste.

Den 23-årige havde job som lærervikar på Sjølundskolen i Næstved, og her fik han et godt øje til en 14-årig pige. Den unge pige havde ligeledes et godt øje til sin lærer, for de indledte et seksuelt forhold.

Forholdet var dog frivilligt, og det har haft stor betydning for den straf, som en 23-årig mand fik i retten. Havde det ikke været frivilligt, var der en risiko for, at manden kunne blive straffet med op til otte års fængsel, men i stedet slipper han for at sidde inde.

Det foregik på pigens værelse

I retten fortalte pigen, at hun var indforstået med, at de to havde sex, og det foregik endda hjemme på pigens eget værelse.

“Der var ikke tale om voldtægt, da pigen var indforstået med samlejet, og det skete frivilligt. Det er årsagen til den milde dom, som skal afsones i form af samfundstjeneste,” fortæller Siv Olsen, der er anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge Sn.dk.

Allerede inden retssagen begyndte at rulle, blev den 23-årige mand afskediget fra sit job som lærervikar. Den 23-årige mand har ifølge SN.dk valgt at udbede sig betæningstid, inden han eventuel vil anke dommen.

Ifølge Ritzau skulle manden også have forsøgt at få pigen til at sende afklædte billeder via Snapchat. Det meldes dog ikke om hvorvidt, at den unge pige gjorde det.

Vidste du at: I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, hvilket betyder, at det er ulovligt at dyrke sex med en person, der endnu ikke er fyldt 15.  Denne aldersgrænse er indført for at beskytte børn og unge mod voksnes misbrug. Indtil straffeloven indtrådte i 1930 var den seksuelle lavalder for piger fastsat til 12 år, mens der ikke var fastsat en lavalder for drenge.