22-årige Joakim har været forsvundet siden torsdag: Har du set ham?

Kristine Bugbee

381 uger siden

|

03/09/2017
Indland
22-årige Joakim Birch har været forsvundet i snart fire døgn.
22-årige Joakim Birch har været forsvundet i snart fire døgn.
22-årige Joakim Birch er sidst set natten til torsdag. I dag leder 100 frivillige efter ham i Værløse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nordsjællands Politi efterlyser den 22-årige kokkeelev Joakim Birch, der sidst er set natten til torsdag på strækningen mellem Furesøbad i Værløse og Farum Station.

Det oplyser politiet til TV 2.

I dag, søndag, er 100 frivillige fra organisationen Missing People mødt op ved Furesøbad i Værløse for at lede efter den unge mand, som snart har været forsvundet i fire døgn.

- Vi arbejder altid ud fra det sted, hvor vi med sikkerhed ved, at han sidst er set, siger indsatsleder Janne Bisgaard fra Missing People til TV 2.

Joakim Birchs bekymrede familie fortæller, at han ikke tidligere har været væk i dagevis uden at give lyd fra sig. 

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Jesper Hansen siger til TV 2, at Joachim Birch muligvis er blevet set i Farum senere samme dag, og at politiet også har fået meldinger om, at den 22-årige mand er set ved færgen i Rødby. Men de oplysninger bygger på henvendelser fra borgere og er ikke bekræftet af politiet.

Derfor kan han stadig befinde sig ved Furesøbad, og politiet opfordrer borgere med henvendelser i sagen om at kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

22-årige Joakim Birch har været forsvundet i snart fire døgn.

Joakim Birch beskrives som:

  • Cirka 180 centimeter høj
  • Mørkeblond hår
  • Iført sort læderjakke og beige bukser

Se efterlysningen fra Missing People herunder.