19-årige Cammilla efter forhold til Peter Madsen: “Det er jo næsten en tro kopi”

Julie Møller

225 uger siden

|

02/09/2020
Indland
Seerne følger 19-årige Cammilla Kürstein i 'Forelsket i en morder'. Foto:  Discovery Networks Danmark
Seerne følger 19-årige Cammilla Kürstein i 'Forelsket i en morder'. Foto: Discovery Networks Danmark
Efter forholdet til Peter Madsen indser 19-årige Cammilla Kürstein, at hun underkastede sig hans agenda.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I programmet ‘Forelsket i en morder’ møder seerne blandt andet 19-årige Cammilla Kürstein. 

Programmet belyser, hvordan der er fri adgang for kommunikation mellem mindreårige og helt unge kvinder til farlige livstidsfanger i lukkede fængsler i Danmark, og her er Cammilla Kürstein en af hovedpersonerne.

Hun har nemlig haft en relation til Peter Madsen, der fik livstid for drabet på journalisten Kim Wall, igennem to år.

‘Det er en tro kopi’

Gennem breve og telefonsamtaler har hun opbygget et tæt forhold til Peter Madsen, en af Danmarks mest berygtede drabsmænd. Hun forklarer, hvordan han har været ærlig og fortalt, at han skriver med flere kvinder. Alligevel gør det ondt, da han bliver gift med en kvinde fra Rusland. 

Men nu er det gået op for den 19-årige kvinde, hvordan Peter Madsen manipulerede med hende. 

“Jeg føler lidt, jeg underkastede mig fuldstændig. Han ved lige, hvor han har mig. Jeg har virkelig stor respekt for Mariann. Man kan godt sige, hun lidt er et forbillede for mig, hun er gået igennem det, jeg selv er gået igennem. Jeg synes, det er vanvittigt, hvor meget vores historie ligner hinanden. Det er jo næsten en tro kopi,” siger Cammilla.

Mariann Poulsen optræder også i porgrammet ‘Forelsket i en morder’. Hun blev gift med Peter Lundin, men er skilt fra ham igen.

Netop Peter Lundin er Cammilla Kürstein også i kontakt med i programmet. 

Men samtalerne med Peter Lundin var ikke i hendes egen interesse. Hun har nemlig aldrig givet sit nummer til Lundin. Det viser sig, at det er en ansat i Kriminalforsorgen, der på baggrund af programmets optagelser er blevet bortvist, indrømmer, at han mod betaling har hjulpet Peter Lundin. 

Den ansatte har været på Peter Lundins kontaktliste, og han har omstillet Lundins opkald til blandt andre Cammilla Kürstein.

Herunder kan du se klip fra programmet ‘Forelsket i en morder’, og hvis du har lyst til at se alle afsnit, kan du klikke her.