14-årige Thilde fra Kloster er kræftsyg i hjernen: Byens gestus vil gøre dig varm om hjertet

Kamille Isaksen

62 uger siden

|

13/10/2023
Indland
Foto: Google street view
Foto: Google street view
Hele byen stod sammen om at give 14-årige Thilde en fødselsdag, hun sent vil glemme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

14-årige Thilde burde i sin alder bekymre sig om lektier og drenge, men pludselig tog livet en uventet og alvorlig drejning for pigen. 

Hun er nemlig blevet ramt af kræft i hjernen, og Thildes hverdag er derfor sat på en ufrivillig pause, imens Thilde kæmper en hård og brag kamp mod sygdommen. 

Selvom hun hver dag kæmper for sit liv, fik den 14-årige pige sig noget af en oplevelse, som hun nok sent vil glemme. 

I går, den 12. oktober, havde Thilde nemlig fødselsdag, og det er en af de få ting fra hendes tidligere liv, som der er blevet holdt fast i. 

Dog blev denne fødselsdag ikke som de andre. 

Det skriver SE & HØR

For i går strømmede 430 mennesker sammen til fællesmiddag for at fejre Thildes fødselsdag. Fejringen fandt sted i Holmsland Kulturcenter. 

Det var Thildes egen ide at afholde fællesspisning, hvor gæsterne ville få serveret hendes livret, flæskesteg med det hele.

Ved første indskydelse havde Thilde overvejet at afholde et lille loppemarked, hvor pengene skulle doneres til Kræftens Bekæmpelse, men så kom hun med ideen om fællesspisning. 

- Thilde vil jo gerne samle penge ind til Knæk Cancer, fordi hun gerne ville støtte den vigtige sag.

Det er ikke kun fra de tilmeldte, som Thilde og hendes familie har oplevet opbakning fra. Hele lokalsamfundet har stået sammen og støttet op om Thildes projekt. Holmsland Idræts- og Kulturcenter donerede lokalerne, en lokal kok donerede kødet, og så har Dagli’ Brugsen derudover sagt ja til at donere alt tilbehøret til middagen.

Thildes projekt om at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, kan man godt sige, er lykkedes. Thildes indsamling har nemlig rundet 237.000 kroner, og det er indtil videre den indsamling, som har samlet flest penge ind i hele landet lige nu. 

- Tænk at så mange har doneret. Det er vi virkelig beærede over, siger Linda.

Du kan støtte Thildes Knæk Cancer indsamling her: 

https://knaek.cancer.dk/da/campaign/thilde-toet-knaekker-canceren