Mand klagede over tandpine, men blev sendt hjem uden hjælp: To dage senere blev han fundet død

Nicolai Steinicke

62 uger siden

|

13/10/2023
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En 33-årig mand blev fundet død i sin lejlighed blot to dage efter, at han besøgte tandlægen for en tandinfektion og blev sendt hjem med de paracetamollignende tabletter Panadol.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bradley Tucek boede alene i Sydney. Den 13. juli klagede han over en frygtelig tandpine, da han talte med sin familie.

Dagen efter besøgte han tandlægen. Der fik han ifølge Daily Mail at vide, at han havde en infektion. Han fik antibiotika og smertestillende medicin.

Ugen efter fik Bradley endnu en tandlægesamtale for at få fjernet tanden, men han døde to dage efter det første besøg.

Politiet mener, at han døde lørdag den 16. juli, men blev først fundet, da bekymrede kolleger mandag opsøgte ham for at tjekke, hvor han var blevet af.

Familien siger i en GoFundMe-kampagne, som søsteren har oprettet for at dække begravelsesomkostninger, at broderen må have haft mange smerter og lidelser, før han døde alene på køkkengulvet.

Da obduktionen forventes at tage flere uger, er det endnu ikke klart, hvordan han døde.

- Vores liv blev revet i en milliard stykker i denne uge med den ødelæggende nyhed, at vores højt elskede søn, bror, svoger, onkel, barnebarn, fætter, nevø og ven døde pludseligt og uventet. Vi har så ondt og har et logistisk mareridt foran os i de næste par uger. Omstændighederne omkring Brads død er hjerteskærende, skriver søsteren på GoFundMe-kampagnen.

Brad boede for sig selv i Sydney, mens hans forældre og søster bor i Perth.

Søsteren stiller også spørgsmålstegn ved, hvordan han kunne være død af en almindelig tandpine.

- Vi er fuldstændig knuste over det her og ønsker ikke, at Brad skal være alene længere. Hans lig er i øjeblikket hos New South Wales Coroner, så en obduktion kan udføres. Vi vil gerne have svar på, hvordan tandpine kan føre til døden, og denne proces kan tage uger, siger søsteren i opslaget.

Hun tilføjer, at politiet har udelukket, at der kan være tale om selvmord eller en kriminel handling.