14-årige kørte galt under markræs: Nu er passageren død

Mathias Madsen

13 uger siden

|

17/09/2024
Indland
Arkiv foto / Foto: Shutterstock
Foto: Oleschwander / Shutterstock.com
En frygtelig ulykke har tirsdag eftermiddag fundet sted nær Herning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En frygtelig ulykke har tirsdag eftermiddag fundet sted på en mark i byen Sunds nær Herning i Midtjylland.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi kørte en 14-årig fører galt i sin bil på en mark, og på passagersædet sad en anden 14-årig, som blev fastklemt og kom alvorligt til skade.

Sådan lød det kl. 15.41 fra politiet i et opslag på det sociale medie X. I opslaget kunne man desuden læse, at den 14-årige passager blev "fløjet til Skejby med hovedtraume."

Nu har sagen dog taget en alvorlig og tragisk drejning.

For kort tid siden opdaterede politiet nemlig opslaget og skrev, at den kun 14-årige passager kl. 17.09 blev erklæret død som følge af sine kvæstelser fra ulykken.

Ulykken fandt ifølge TV2 sted i forbindelse med markræs.

Den 14-årige passagers pårørende ér underrettet.

Den 14-årige førers tilstand er i skrivende stund ukendt.