11 operationer aflyst efter fund af rottelort på dansk hospital

Kasper Rasmussen

365 uger siden

|

19/12/2017
Indland
Foto: Polfoto/Lasse Kofod (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Lasse Kofod (arkivfoto)
Flere operationer er aflyst, efter at rottelort er fundet på dansk hospital.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

11 operationer er blevet aflyst på Regionshospital Nordjylland, efter at der tirsdag er fundet rottelort i kælderen på hospitalet. 

En nedrivning af en nabobygning ved hospitalet i Frederikshavn kan være årsag til rottelorten. 

Det skriver Nordjydske.dk

Der er ved at blive væltet en lejlighedsbygning ved siden af hospitalet, og det kan have sendt flere rotter over i kloakken, lyder det i en pressemeddelelsen fra Regionshospitalet.  

Afføringen er fundet i kælderen, hvor også sterilcentralen ligger, hvor personalet rengør, steriliserer og pakker instrumenter og operationsudstyr, skriver hospitalet i pressemeddelelsen.

Hospitalet har derfor af hensyn til patienternes sikkerhed valgt at aflyse de aktiviteter, hvor der benyttes sterilvarer, indtil man igen har sikkerhed for, at hygiejnen er i top, lyder det i pressemeddelelsen.

Der er indtil videre tale om 11 aflyste operationer. 

Regionens Infektionshygiejne er nu tilkaldt, og de skal sammen med personale fra Teknisk Afdeling og Serviceafdelingen sørge for, at de hygiejnemæssige forhold bringes i orden, før Sterilcentralen i Frederikshavn tages i brug igen. 

De foreløbige undersøgelser tyder på, at et hul i kloakken er skyld i, at rotterne kan være kommet ind. Dette hul er tirsdag kl. 13.30 lukket igen, og nu påbegyndes grundig rengøring med klor og udstyr og instrumenter gensteriliseres.

Trafikkaos i julen: Kør på denne dag for at undgå kø og trængsel