11-årig dreng fra Nordjylland død to dage efter coronatest

Henrik Rothenbücher

159 uger siden

|

27/10/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er en blot 11-årig dreng, der er gået bort efter smitte med coronavirus i Nordjylland.

Dagens topnyheder

Det er ikke mange dage siden, at Statens Serum Institut kunne bekræfte, at et barn i Danmark var omkommet efter smitte med coronavirus.

Det blev meldt ud, at drengen var mellem 10 og 19 år, og at han kom fra Region Nordjylland.

Nu er der dog kommet flere informationer, og dem står mediet Nordjyske bag.

De fortæller, at der er tale om en 11-årig dreng, som mistede livet tirsdag i sidste uge. Blot to dage inden dødsfaldet var han blevet teste for coronavirus, og denne test var positiv.

Det nordjyske medie beretter om, at den 11-årige dreng ikke skulle have haft nogen alvorligt underliggende sygdomme, da han blev smittet med virussen.

Det er ifølge Statens Serum Institut det første dødsfald i Danmark i alderen 10 til 19 år efter smitte med covid-19. De fleste dødsfald efter smitte med covid-19 er sket blandt personer der er mere end 60 år gamle, og oftest blandt folk med underliggende sygdomme.