10 år siden at juridisk kønsskifte blev tilladt: Så mange har gjort brug af muligheden

Mathias Madsen

6 uger siden

|

21/09/2024
Indland
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
I 10 år har det været muligt at få juridisk kønsskifte i Danmark, men hvor mange har egentlig gjort brug af muligheden?

Dagens topnyheder

Danmark indførte i 2014 som det første land i Europa muligheden for såkaldt juridisk kønsskifte, som gav danskere, der føler sig fanget i det forkerte køn, mulighed for juridisk at skifte køn og dermed få nyt CPR-nummer, navn m.m.

LGBT+ Danmark beskriver juridisk kønsskifte som: "[...] den proces, som en person, som ikke er det køn, de blev tildelt ved fødslen, gennemgår for at få et CPR-nummer og juridisk status som det køn, de reelt er. Her får de også ret til navneændring [...]."

Indførslen af muligheden for et juridisk kønsskifte skabte stor debat, og september i år markerer ifølge Berlingske 10-årsdagen for mulighedens indførsel, men hvor mange har egentlig gjort brug af det juridiske kønsskifte?

Det er faktisk ikke så lidt. Hvert år ansøger hundredevis af danskere nemlig om at få et juridisk kønsskifte fra enten mand til kvinde eller omvendt.

I år har 471 personer ifølge TV2 ansøgt, og 390 af disse har allerede fået godkendt deres anmodning.

Sidste år var tallet for ansøgninger 448 og med 381 godkendte, og 2024 er dermed faktisk det år, hvor flest danskere har ansøgt om juridisk kønsskifte nogensinde.

Første år, det var muligt, modtog man ifølge Vidensbanken om kønsidentitet 391 ansøgninger, hvoraf 263 blev godkendt. Året efter modtog man "kun" 183 ansøgninger, men siden er tallet steget stødt for hvert år.

Samlet har 2.871 danskere siden lovens ikræfttrædelse i 2014 ansøgt om juridisk kønsskifte, og 2.301 har fået det tildelt.

Sådan søger man

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man som udgangspunkt være fyldt 18 år for at ansøge om juridisk kønsskifte og dermed ændring af CPR-nummer, men ifølge Det Centrale Personregister kan børn og unge under 18 år "under visse omstændigheder" få lov til at foretage et juridisk kønsskifte, hvis de oplever, at "tilhøre det andet køn."

I modsætning til, hvad mange tror, er det dog ikke et krav, at man sundhedsfagligt har skiftet køn, da der ifølge Sundhedsstyrelsen "ikke er en direkte kobling mellem sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og det juridiske kønsskifte."

For nogle personer, kan det ifølge styrelsen "være tilstrækkeligt" at skifte køn juridisk, og "det er således ikke et krav, at man har modtaget sundhedsfaglig hjælp forud for ønsket om at skifte CPR-nummer, ligesom det ikke er et krav, at man har skiftet CPR-nummer, såfremt man ønsker sundhedsfaglig hjælp," lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis man ønsker et juridisk kønsskifte, kan man dog blive påtvunget at ændre navn, da de fleste navne juridisk kun er tilladt at bære for det ene køn.

Hvis man ønsker at ansøge om juridisk kønsskifte, kan det gøres via Det Centrale Personregister. Læs mere ved at trykke her.