1. marts skete det: Glædelig nyhed til 600.000 danskere

Henrik Rothenbücher

95 uger siden

|

02/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
600.000 danskere fik en glimrende mulighed fra i går den 1. marts.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra 1. marts 2023 kan private elkunder hos energi- og telekoncernen Norlys selv vælge, hvilken afregningsform de ønsker. Alle Norlys’ kunder får nu muligheden for at modtage deres elregninger månedsvist bagud baseret på deres faktiske forbrug frem for via acontomodellen, hvor kunderne afregnes kvartalsvist forud ud fra deres forventede forbrug.

Denne nye valgmulighed kommer efter ønske fra kunderne.

"Energikrisen har medført væsentlig højere priser, end vi har været vant til. Derfor fylder energiregningen også mere i husholdningsbudgettet. Det har fået mange af vores kunder til at efterspørge muligheden for at afregne deres faktiske energiforbrug. Dels vil den enkelte husholdning kunne se deres energibesparelser på den kommende regning, og dernæst skal der kun afregnes for en måned ad gangen. Den mulighed skal vores kunder naturligvis have," siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Den nye afregningsform bliver et tilbud, som alle kunder kan tilmelde sig via Norlys’ kundeselvbetjening Mit Norlys. For at få muligheden for forbrugsafregning, skal kunden være tilmeldt Betalingsservice.

"Nogle kunder trives bedst med acontoafregningen, der er baseret på kundens forventede forbrug og den estimerede pris. Men det er naturligvis altid vigtigt at tilbyde de løsninger, som vores kunder efterspørger. Derfor tilpasser vi løbende vores produkter og services baseret på den indsigt vi får fra dialogerne med kunderne. Vi har de seneste måneder fået rigtig mange spørgsmål til elregningerne. Og vi forventer, at muligheden for forbrugsafregning også vil gøre elregningen mere enkel og gennemskuelige for de kunder, der vælger den løsning," siger Mads Brøgger.