Hvis du har hævede mandler, skyldes det en inflammation, som er din krops forsvarsmekanisme ved en infektion. Hævede mandler bliver røde og ømme og sker oftest, hvis du får halsbetændelse eller på anden måde har ondt i halsen.
Mandlerne sidder bagerst i munden, hvor halsen begynder og kaldes også for tonsiller. Mandlerne er lymfekirtler, som er en del af kroppens immunforsvar. Det vil sige, at dine mandler er med til at fjerne infektioner, vira og mikro-organismer, du får ind i kroppen gennem luftvejene - som når du spiser.
Hævede mandler
Hvis du får en inflammation og hævede mandler, producerer din krop betændelse for at bekæmpe denne inflammation. Hvis du har hævede mandler i form af halsbetændelse er nogle af symptomerne som følger:
- Besvær med at synke. Det kan gøre ondt og være smertefuldt at synke. Som om spiserøret føles ømt.
- Generelt ondt i halsen.
- Feber og sløvhed.
- Tør mund.
- Smerter i bihulerne.
- Hovedpine
- Og selvfølgelig hævede mandler.
Hvis du har halsbetændelse, er det værd at bemærke, at det er meget smitsomt. Bakterierne overføres gennem luften eller ved direkte kropskontakt. God hygiejne er derfor altid vigtigt.
Halsbetændelse
Halsbetændelse er forårsaget af streptokokker - en slægt af bakterier med mere end 30 forskellige arter. Nogle mennesker oplever at hævede mandler medfører kronisk tonsillitis.
Tonsilliter består af bakterier og er gerne ildelugtene og med at forlænge tilstanden af hævede mandler og/eller halsbetændelse. På dine mandler sidder en række små folder, hvor madstykker eller partikler kan sætte sig fast. Det kalder man hvide pletter på mandlerne, som i sig selv kan være med til at give hævede mandler. Hvis du har betændelse i dine mandler er her en række eksempler på typiske symptomer:
- Gul er hvid belægning på mandlerne
- Hævelser i halsen, det kan være på mandlerne, men også i andre områder på halsen
- Smerter i halsen
- Feber og generelt utilpashed
- Besvær med at synke
- Dårlig ånde
Hvis du halssmerter over længere tid, bør du søge læge. Hvis tilstanden med tiden ikke behandles eller de hævede mandler ikke tilses af en læge, kan det medføre alvorlige sygdomme, som kan have konsekvenser for andre af kroppens organer. Normalt vil lægen give dig en saltvandsskylning og medicin, der sætter hævelsen i bero. Antibiotika anvendes også mod hævede mandler.
Hvis din halsbetændelse eller smerter ikke går væk eller bliver ved med at vende tilbage, er det muligt at få fjernet dine mandler. Det foregår ved hjælp af en tonsillektomi - en operation, hvor du lægges i fuld bedøvelse, mens en kirurg fjerner dine mandler.
Det er en udbredt operation at få fjernet sine mandler. Man fjerner mandlerne for at undgå halsinfektioner. Det har dog den bagside, at man ved at fjerne mandlerne, også fjerner en del af kroppens immunforsvar, som ikke kan erstattes igen. Når man fjerner mandlerne, er det ofte hos børn, eksempelvis hvis barnet ofte oplever at have hævede mandler eller halsbetændelse. Det kan også være en løsning, hvis barnet oplever vejrtrækningsproblemer eller ofte er syg på grund af halsinfektioner.
Sådan kan du lindre smerterne
Der findes også ting, du selv kan prøve for at lindre smerterne, hvis du har hævede mandler. Her er en række forslag:
- Honning og Citron. Fyld et glas med kogt vand og tilsæt saften fra en citron og en spiseskefuld honning og drik det lunkent.
- Natron og Citron. En teskefuld natron blandes op med saften fra en citron i et glas, så gurgl en håndfuld gange, mens du hælder det i halsen.
- Figner og honning. Skræl og hak et par figner i små stykker og varm dem i kogt vand. Tilsæt en skefuld honning og rør rundt. Når blandingen er jævnet, putter du i en krukke med låg og stiller i køleskabet. Det kan holde sig i et par uger, og du kan tage en skefuld hver aften, inden du skal sove i løbet af en uge.
- Vand, citron og salt. En lille kop varm vand, saften fra en halv citron og en spiseskefuld salt blander du sammen og gurgler, mens du drikker det.
- Kamillete og salvie. Du blander en teskefuld salvie med et brev kamillete i et glas kogt vand. Ideelt set hellere kamilleblomser(en skefuld) frem for tebreve. Lad det simre i fem minutter og lad det herefter trække i yderligere 10 minutter, inden du drikker det.